HVORNÅR ER DET SLUT MED AT KØRE BIL?
For alle bilister kommer der et tidspunkt, hvor man skal slippe kørekortet og stoppe som bilist. De fleste mennesker foretrækker, at et familiemedlem tager den indledende snak med dem. Men hovedparten af bilisterne, har ikke overvejet, hvornår de skal stoppe, eller hvordan det skal ske.
Hvis du allerede nu har gjort dig nogle tanker om, hvornår og hvordan det skal ske, er det en god idé allerede nu at dele tankerne med dine pårørende og andre, du ønsker at involvere.
I folderen kan du få gode råd til, hvordan du kan planlægge og gennemføre den nødvendige samtale som pårørende til en bilist, der snart skal slippe kørekortet.
Tegn på, at det er tid til at stoppe med at køre bil:
- Du bliver ofte stresset og træt, når du kører bil
- Du glemmer nogle gange, hvilken rute du har kørt
- Der er af og til nogen, der kommenterer din kørsel
- Du oplever, at der er nogen, der dytter af dig i trafikken
- Du får småskader på bilen, fx ved parkering og bakning
- Nogle venner og familie undslår sig at køre med dig
- Børnebørnene må ikke længere køre med dig som chauffør
Film “Om at slippe kørekortet”
Hvad gør man, når ens mand eller svigerfar pludselig får diagnosen Alzheimer? Se filmen, hvor Mie og Pauli fortæller om de tanker, de gjorde sig, inden de skulle tale med Orla om at slippe kørekortet.
Erfarne Bilister fik GF Trafikpris 2016 til at udvikle og producere folder og film til pårørende til ældre bilister.
Demente bilister og kørselsstop
I folderen ”Når demenssygdom sætter stop for bilkørsel” er der gode råd til demensramte bilister og deres pårørende om, hvordan de kan håndtere et kommende kørselsstop.
I en anden folder ”Når bilister med demens skal stoppe med at køre bil” er der information om, hvad der er særlig svært for demensramte bilister i trafikken og gode råd til, hvordan de sundhedsprofessionelle kan hjælpe mennesker med demens og deres pårørende med at tage den svære snak om at stoppe med at køre bil.
Alternativer til bilkørsel
I folderen “Kom sikkert rundt i trafikken” er der gode råd om, hvordan du færdes trafiksikkert som fodgænger eller cyklist.
Marlene og Jette udarbejdede folderen sammen med de tidligere regionale færdselssikkerhedsråd.
Vores bog "Håndbog for erfarne bilister" kan købes gennem Ældre Sagen eller lånes på biblioteket. Læs mere
Du er velkommen til at dele erfaringer og gode råd fra trafikken på vores Facebook-side. Den hedder også erfarne bilister. Besøg siden

Vi er glade og stolte over at have fået GF´s Trafikpris for vores arbejde med ældre bilister og deres pårørende i 2016 og igen i 2019 for vores arbejde med demensramte bilister, pårørende og sundhedsprofessionelle.